torsdag den 3. november 2011

Tante Ediths jødekager

Som i de fleste familier, har vi også gamle opskrifter på fantastiske småkager som man ikke kan overleve en jul uden af have.

Min oldemors søster hed Edith Gabrielle - et vidunderligt navn - og hun havde en opskrift på jødekager som simpelthen er fantastisk.
Den er svær at lave fordi der er uhyggeligt meget smør i og det smelter hvis man ikke passer på.

Der er dog ingen jøder i.. Og jeg går derfor ud fra at navnet kommer af de som opfandt kagen, ikke af indholdet.

250 gr. hvedemel
1 æggeblomme
250 gr smør
125 gr sukker.


Til pynt:
Hakkede mandelsplitter og kanelsukker

Det hele blandes og æltes godt. Jeg plejer at rulle dejen ind i madpapir og så ind i køleskabet i et par timer - fryseren hvis jeg har travlt.

Så tager jeg et mandolinjern og sætter kniven på chips-tykkelse (man kan jo prøve sig frem) og så bliver der ellers skåret jødekager ud. De skal være tynde men ikke alt for papirstynde, for så smuldrer de alt for nemt når de er bagt.

Når de ligger på pladen drysses de med lidt mandler og lidt kanelsukker.

De skal bages ved 180 grader i varmluftovn og 200 grader i en almindelig ovn indtil de bliver let gyldne.

Tages meget forsigtigt af pladen og lægges i kagedåser når de er helt kolde, de smuldrer som sagt meget nemt.
De smager himmelsk!

2 kommentarer:

  1. "ingen Jøder i" ... PRAGTFULDT, men er nu ikke sikker på, at jeg opgiver min egen mormors jødekager - for hun hed Rigmor, og det passer nu engang bedre ind i mit liv end Tante Edith ... men gode det må de simpelthen være med alt det lækre smør!

    SvarSlet
  2. ;-) fnis - kunne ikke lade være..

    SvarSlet

Sig noget - så bliver jeg så glad!