søndag den 4. december 2011

Julepost

Jeg er færdig med mine julekort. Jeg har ikke skrevet så mange, det er blevet til 26 - foreløbigt.
Jeg startede med at lave dem lige efter efterårsferien. Når jeg havde tid og lyst til at lave kort - oftest mens børnene lavede lektier og jeg alligevel skulle være i nærheden, uden at skulle være "på" hele tiden.

Dernæst har jeg skrevet et par stykker hver eller hver anden dag. Og nu er jeg altså færdig.



Men det holdt hårdt - for hold da lige helt op - hvor smager sådan noget lim forfærdeligt dårligt.

Og man skal gerne blive ved med at tale når man slikker på kuverter - ellers klistrer munden helt sammen og man er fortabt.

For slet ikke at tale om frimærkerne.

Til almindelig post i Frankrig, findes frimærker i klistermærkeform - yderst smart og meget anvendeligt. Men så snart det skal til det store udland, det være sig Danmark eller endnu længere væk, er vi tilbage ved frimærker med dårlig smag.

Hvis de så i det mindste smagte af pebermynte eller lakrids.. Men det gør de ikke..

Hvorom alting er - de er alle lavet, skrevet og frankerede, lige klar til at putte i postkassen. Og jeg har bællet te lige siden, for at fjerne den grimme smag!

3 kommentarer:

  1. Jeg kender godt det med at frimærkerne smager grimt, jeg plejer derfor at bruge en svamp, som
    jeg gør fugtigt, og trykker frimærker ned på, så det bliver fugtigt og du slipper for den grimme smag - bare et lille tip.

    - Tak for en god blog.

    Hilsen Emixa (fastlæser af begge dine blogs via google reader)

    SvarSlet
  2. Takker Emixa ;-)Både for det gode råd og for de pæne ord ;-)
    Problemet med en svamp er at jeg glemmer det - og så skal man jo bare liiiige slikke på et par enkelte frimærker.. Og så er man havlt færdig når man husker det der svampetrick ;-)

    SvarSlet
  3. Puha, jeg skal i gang i morgen... :)

    SvarSlet

Sig noget - så bliver jeg så glad!