Jeg hører så tit om folk som får julestress. Og jeg må indrømme - jeg forstår det ikke helt.
Jeg tror ikke at det er julen som stresser, det er nok snarere at mange har for høje og for urealistiske forventninger til sig selv eller omgivelserne. I mine øjne i hvert fald.
Man skulle jo gerne kun bage småkager hvis man har lyst, skrive julekort hvis man har lyst og så fremdeles. Og hvis man ikke har lyst findes der mange andre muligheder. Man kan enten lade være eller købe sig fra det, og det behøver ikke at koste en bondegård.
Men hvis man nu har lyst, så kan man med få hjælpemidler styre udenom flaskehalse som forhindrer én i at tage den med ro. Man kan lave mad på forhånd, man kan starte med at lave/skrive sine julekort i november, bare bage en slags småkager og lave en småkagebytteaften.
Skrive ned, og gemme sine planer, så man ved hvad der fungerer for ens familie.
Og sidst men ikke mindst, få styr på hvad hver især forventer af julen. Hvornår er det jul, hvor og med hvem. Der sker så mange ting i ens liv, flytninger, skilsmisser og det som er værre, så det er rart at vide hvad julen er for en størrelse før man står overfor sådan en udfordring.
Det er nemlig ofte svært at holde en hyggelig jul, hvis man har vidt forskellige forventninger til hvordan det skal foregå.
Lige i år er jeg rigtigt meget glad for at jeg har fulgt mine egne gode råd, for almindelige, men stressende genvordigheder i form af usikkerhed for fremtiden, arbejdsløshed, ændring af planer osv. har nemlig gjort at jeg har 10.000 andre ting at tage mig af lige nu.
Men det er ligemeget, for jeg er nemlig klar - jeg er helt med på alle niveauer.
Julekortene er sendt, fryseren er heldigvis fuld af mad, jeg kan lave gløgg når det passer mig, julekagen venter på at blive pyntet og der er styr på en stor del af julegaverne.
Jeg har endda lavet en portion finskbrød.
Og på grund af min julebog, har jeg nu tid til at pleje familien, mig selv, og mine stressede tanker, uden at det går ud over det, vi gerne vil med vores jul.
Jeg er ikke engang nervøs for alt det jeg skal nå, for jeg har opskrifter, indkøbslister og tidsplaner helt klar.
Og det er lige præcis det julebogen skal bruges til - at undgå stress!
Jeg er helt enig! Jeg når altså også kun det jeg når og jeg gider ikke stresse over det.
SvarSletMen jeg skal SÅ meget have lavet min julebog! Måske jeg så ligefrem når det hele et år? :)
Jeg kan kun sig, at det også undrer mig over, at så mange mennesker bliver overrasket over, at det bli'r jul d. 24. dec. Men alt i alt en rigtig god ide med en "juledrejebog". Glædelig Jul.
SvarSletJeg har heller aldrig forstået det der julestress. Og når jeg engang er færdig med at være studerende med dertil hørende eksaminer og opgaveafleveringer i december og januar, så skal jeg have den mest afstressende, småkagebagende, julehyggede december. Uden perfektionisme.
SvarSletBenedikte - mon dog :-) der er altid noget som man ikke når - men det er jo også i orden!! ;-)
SvarSletDet er derfor det er så vigtigt at have prioriteterne i orden!
Svenne - Ja ikke? Det kan umuligt komme bag på folk år efter år.
Esconditeriet - Det er jo den helt rigtige indstilling! :-)