I vores familie spiser vi risengrød enten til morgenmad eller til frokost juleaftensdag, så er bunden ligesom lagt og man kan holde sig uden de store problemer til aftensmaden, også selvom det måske er lidt senere end det plejer.
Men det gode ved dette her, er at så er der to muligheder for at få en mandel, og det er man jo nødt til når man er så mange som vi er, ellers er der altså meget små chancer for at få en mandel - og tilhørende mandelgave!
Men det er alligevel lidt for få muligheder for at få en ekstra gave, så for et par år siden, tog vi en ny tradition til os. Det var søde Helle som fortalte om sin tradition, det lød som en fantastisk god idé, så den greb vi med kyshånd og gjorde til vores egen!
Det handler om et lille lys.
Et lille lagkagelys. Ud for hver tallerken, ved siden af glas og servietter, står der et lille lagkagelys.
Vi har prøvet mange muligheder for at få dem til at sidde fast: små lerklumper, eller - hvad der faktisk virkede bedst - rå kartoffelskiver i stjerneform, pakket ind i sølvpapir.
Og når hovedretten er spist, og man bliver nødt til at slå mave lidt, for overhovedet at kunne få plads til ris a l'amanden, så tænder man sit lys, alle på samme tid, og mens det roligt brænder ned, skiftes man til at fortælle om det bedste der er sket i årets løb, bordet rundt.
Den, hvis flamme går sidst ud, har vundet lysgaven!
Der kommer ro over hele affæren, man glemmer en kort stund at træet venter, og det er pragtfuldt at skulle tænke tilbage på året der gik, og finde det positive.
Tusind tak Helle!
Og det gentager vi i aar!!! Jeg ved allerede, hvad jeg er taknemmelig for, men det fortaeller jeg dig, naar lysene taendes!!! Knuuus Randi
SvarSletUuuuhHA ja det er SÅ skønt! Vi glæder os vildt til gentagelsen!
SvarSletKnuuus
Sikke en fantastisk idé! Den vil jeg forsøge at huske til vi engang skal holde jul selv. Eller måske lokker jeg bare juleholderne med på den, hvis jeg ikke kan vente så længe.
SvarSletÅrh søde Stine mor. Godt du kunne bruge ideen :-) Og så ser bordet så fantastisk hyggeligt ud. Næste gang du er i DK omkring juletid må du kikke efter små stager dertil.
SvarSletesconditor @ Jeg har taget den med hvor jeg har holdt jul - det er altid en succes!
SvarSletHelle @ du kan tro jeg kunne bruge den! Jeg har aldrig set lagkagelysestager!! Nogensinde! Det må jeg lede efter.
Min svigermor bruger lys i juletræslysstørrelse - dem kan man godt få stager til. Men så står de tændt under middagen ved hver plads, hvis det er nogle med lang brændetid. Det er også hyggeligt :-)
SvarSletAnne-Dorte @ ja det var en mulighed! Det er nemlig hyggeligt med levende lys! :-)
SvarSlet