Mandler, mandelgaver & Co.

I vores familie spiser vi risengrød enten til morgenmad eller til frokost juleaftensdag, så er bunden ligesom lagt og man kan holde sig uden de store problemer til aftensmaden, også selvom det måske er lidt senere end det plejer.

Men det gode ved dette her, er at så er der to muligheder for at få en mandel, og det er man jo nødt til når man er så mange som vi er, ellers er der altså meget små chancer for at få en mandel - og tilhørende mandelgave!

Men det er alligevel lidt for få muligheder for at få en ekstra gave, så for et par år siden, tog vi en ny tradition til os. Det var søde Helle som fortalte om sin tradition, det lød som en fantastisk god idé, så den greb vi med kyshånd og gjorde til vores egen!

Det handler om et lille lys.

Et lille lagkagelys. Ud for hver tallerken, ved siden af glas og servietter, står der et lille lagkagelys.

Vi har prøvet mange muligheder for at få dem til at sidde fast: små lerklumper, eller - hvad der faktisk virkede bedst - rå kartoffelskiver i stjerneform, pakket ind i sølvpapir.

Og når hovedretten er spist, og man bliver nødt til at slå mave lidt, for overhovedet at kunne få plads til ris a l'amanden, så tænder man sit lys, alle på samme tid, og mens det roligt brænder ned, skiftes man til at fortælle om det bedste der er sket i årets løb, bordet rundt.

Den, hvis flamme går sidst ud, har vundet lysgaven!

Der kommer ro over hele affæren, man glemmer en kort stund at træet venter, og det er pragtfuldt at skulle tænke tilbage på året der gik, og finde det positive.

Tusind tak Helle!