onsdag den 7. november 2012

Juletræ

Vi har som et minimum tre juletræer.

Først er der det lille plastikjuletræ, med en masse guldpynt på og en elektrisk lyskæde. Det står og lyser op i stuen hele december og gør mig glad helt ind i leveren.

Så har vi et som står udenfor. Der er også elektrisk lyskæde i, det ville ellers være flot med levende lys, men jeg er svært bange for at de ville blive blæst ud konstant. Det står også og hygger udenfor i december.

Til sidst er der det rigtige juletræ, ikke at de andre er forkerte, men det som gaverne skal ligge under, juleaften, og det er naturligvis indendørs. Det bliver nøje udvalgt blandt så mange andre, og andægtigt fældet og varsomt båret hjem.



Først står det på terrassen, i en gulvspand med vand. Ja.. Det er præcis som med afskårne blomster, et juletræ skal have vand, så holder det sig bedre og drysser meget mindre. Efter et par dage rykker træet ind i garagen. Og så ind i bryggerset og tilsidst ind i stuen.

Juletræer er sarte.
Hvis de bliver båret direkte fra frostgraderne og ind i en brændeovnsopvarmet skoldhed stue, så holder træet et par dage, vand eller ej, før det begynder at drysse.

Men altså, når træet endelig rammer stuen, så er det jo også lige ved at være oppe over!

Og så skal det pyntes!


2 kommentarer:

  1. Du behandler tydeligt dine juletræer varsomt; det er godt at læse, for jeg har egentlig altid syntes, at det var synd for juletræerne. Tænk at de har stået og groet i mange år, og så tager vi livet af dem på fem dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har engang solgt juletræer - i meget store mængder - så jeg ved da lidt om dem!

      Slet

Sig noget - så bliver jeg så glad!