torsdag den 22. november 2012

Indpakningspapir

Når man nu har fire børn, og derfor rigelige mængder af julegaver der skal pakkes ind så har jeg - til de gaver jeg ikke får pakket ind i butikken - fundet på noget for at mindske stressen ved, og under, juletræet omkring gavejagten:

Jeg finder en slags gavepapir pr. person. Det må jo gerne passe til vedkomne, således at julebamserne får Gårdmand Bjørn omkring sine pakker, det pimpede bling papir kommer om Prinsesse Lyserøds gaver og så fremdeles.



Som regel er det ikke noget jeg ekselerer så voldsomt i, da jeg har plejer at arbejde som de fleste andre, og derfor plejer at tage imod med kyshånd når andre vil pakke mine gaver ind; men i år har jeg som ledig og arbejdssøgende, alligevel ikke andet at tage mig til (sarkasme KAN være anvendt) så pakkerne får lagt papir på af mig.

Det har også den fordel at de - pakkerne altså - forbliver anonyme og ingen kan se at der ligger en gave til Mormor, pakket ind i fint papir fra Kop og Kande.

Og den anden fordel er at når gaverne efterhånden ankommer på matriklen og man får dem pakket ind, så ved man hvem de er til!
Jeg har også skullet linde på papiret nogle år, fordi jeg var ude af stand til at huske hvad der var i pakken, og dermed også havde glemt hvem det var til!

3 kommentarer:

  1. Jeg laver pakkekalender til min mor hvert år. Og indpakningen er så vigtig (synes jeg), hun er en design-freak som laver farvetema til de pakker som hun har stående til pynt i december. Så pakkekalenderen skal selvfølge være fin, så den passer der til (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej hvor hyggeligt!!!
      Får du så at vide hvilket farvetema der er gældende det år? :-)

      Slet
  2. Det kender jeg godt. Der findes ingen grænser for hvad jeg vil gøre for at få andre til at pakke mine gaver ind :-)

    SvarSlet

Sig noget - så bliver jeg så glad!