fredag den 26. oktober 2012

Mere pakkekalender!

Jeg bliver hængende lidt i det der pakkekalenderhalløj. For hvis de skal være klar til december skal man altså igang nu!
Især hvis man ikke gider stresse omkring det!

Jeg har siddet om natten d. 30. november - eller det vil sige teknisk set var det jo allerede d. 1. december - for at pakke gaverne ind. Aldrig mere!

Men altså pakkekalendere.

Pakkekalendere er bare så hyggelige, og det behøver ikke være ubrugelige ting man putter i pakkerne.

Den behøver heller ikke koste en kvart jetjager, som nogle af de færdige pakkekalendere gør. De koster sommetider mere end hele mit gavebudget... bare for en pakkekalender. Det synes jeg er lidt vildt.

Nu hvor børnene er blevet så store at de ikke rigtigt synes det er så spændende med en lego-kalender mere, så har jeg i år fundet på, at de skulle have deres barndomsjul i pakkekalenderform.



De får simpelthen deres egen julebog, så de kan se hvordan julen nu lige var derhjemme, og så kan de jo selv bygge videre på det.

Så kan man jo starte med at lave en fin mappe og så fylde den op efterhånden.

Eller ligesom med veninderne, kunne man også lave en hjemmelavet kogebog til sine børn, med opskrifter på alle deres livretter.

Man kan også starte med at "grundlægge" deres samling af ordentligt julepynt.

Sluttelig kan man også sagtens mikse alle disse ideer og det kommer der en ganske anderledes og spændende pakkekalender ud af!

6 kommentarer:

  1. Jeg husker med stor fryd min barndoms pakkekalendere. Det var så spændende at stå op hver morgen til dagens lille pakke. Min mor gik ikke tidligt i gang, så jeg husker, at hun sad den 30. november om aftenen og pakkede ind. Hun kunne have lært noget af dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk aldrig selv fået pakkekalender (endsige chokolade kalender) som barn.
      Jeg var vist 37 da min søde mand lavede en adventskalender til mig et år.

      Men det er så skønt at forberede og give væk! :-)

      Slet
  2. Det lyder spændende med den julebog som pakkekalender. Får børnene så mappen den første dag, og så ting til at fylde i efterhånden? Hvad køber du f.eks. til at fylde i? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var tanken. Jeg laver en lille mappe. Panduro har nogle miniringbind som passer perfekt til det formål.
      Dem dekorerer jeg så - til hvert barn - og laver en kopi af min egen julebog. Du kan evt. se her på bloggen de 5 afsnit i min julebog. Jeg fortæller lidt om hvad der er i min egen julebog!

      Siderne de får hen ad vejen, vil så være de der fem afsnit, opskrifter og sådan. Da det er plastiklommer så kan indholdet altid skiftes ud hvor man vil have noget andet i sin julebog.


      Slet
    2. Perfekt! Sådan en tror jeg at jeg vil lave til pigerne i år :)

      Slet

Sig noget - så bliver jeg så glad!