tirsdag den 18. oktober 2011

Tredie del af julebogen

Denne tredie del af julebogen handler om gaver. Julen er ikke kun gaver - jeg ved det godt - men det er trods alt en meget stor del! Især for børn og barnlige sjæle, som jeg selv!



Nu er jeg ikke så hjernelam at jeg skriver hvem der skal have hvad og lægger det i en bog som er frit tilgængelig for alle i familien.

Den slags er skjult et meget hemmeligt sted, MEN jeg har alle lister gemt fra år til år så jeg ved hvem der har fået hvad i julen 2006. Med dette system undgår jeg også at give de samme lysestager til Moster Helle året efter.

Nej, kapitlet i julebogen er derimod opbevaringssted for hele familiens ønskesedler, en liste over dem som man også er på gave med, sidste års julegaver, samt 1 tom plastiklomme til byttemærker og boner efterhånden som man får indkøbt gaverne.

De ligger ikke ligefrem i alfabetisk rækkefølge, men det er altså lidt nemmere at finde et byttemærke, hvis Mormor ikke kan passe sin jakke, at man så i det mindste ved i hvilken plastiklomme man skal lede efter det!

Og lad mig i den forbindelse foreslå, at man får sine gaver pakket ind efterhånden som de lander på matriklen?
Enten i butikken - hvis man ellers kan holde papiret ud - eller før man lægger dem væk. Jeg har flere år siddet til meget sent den 23. december, for at pakke, hvad der føltes som, 30000 gaver ind.

Man kan også i dette afsnit planlægge et par gaveindkøbsdage, hvis man foretrækker at klare det hele på en gang.

Når jeg kommer forbi Tiger / Søstrene Grene / Matas - ja de hedder så noget lidt andet på fransk, men princippet er det samme - så køber jeg gerne 2-3 ekstra gaver som kan bruges hvis man lige pludselig opdager at man ikke har noget til Davids kæreste - fordi man ikke anede hun fandtes.

Tankstationschokoladegaver d. 24. december er så kiksede - og deres gavepapir er så ufikst. (humor KAN være anvendt)

Resten af disse gaver, hvis rester der er, kan bruges i den årlige pakkeleg, som vi heldigvis heller ikke kommer udenom!

5 kommentarer:

  1. Så organiseret altså.. Jeg er dybt imponeret...

    SvarSlet
  2. :-) øhhhmm. det er mere for at blive organiseret!!

    SvarSlet
  3. Hold da helt op... Jeg er vist ikke den store juler (siger vist for det kan jo ændre sig når nu der er kommet et barn i familien), men jeg ELSKER at organisere og planlægge og jeg HADER at stå den 23. og opdage at jeg har glemt en gave til en eller anden.
    Jeg tror faktisk at jeg bliver nødt til at lave mig en julebog og begynde at dyrke det der jul en smule mere (måske endda – men nu nærmer vi os vist grænsen – skaffe noget julepynt..!)

    SvarSlet
  4. Hahaha - du skal bare have en jul med mig - så bliver du smittet. ;)

    Jeg tror seriøst at dem som ikke bryder sig om jul - har haft stressede og hektiske jule med skænderier og den slags.

    Man kan godt planlægge sig ud af mange negative ting!
    Men julepynt er du NØDT til at have altså!

    SvarSlet
  5. Det vrimler med gode idéer !! Jeg har meget få gaver at give, men alle, der holder familiejul med alt hvad det indebærer, må føle en afsindig lettelse ved at finde alle disse idéer til non-stress jul samlet på ét sted !!

    At alle føler, der er blevet tænkt på dem, også Davids spritnye kæreste, kan kun gøre julestemningen bedre :)

    SvarSlet

Sig noget - så bliver jeg så glad!