Fiona fik sat sit præg på julen sidste år!
Derfor kommer her endnu en engelsk opskrift. På flapjacks, som i England er en slags müslibar (som overskriften antyder er den uden müsli men kun med havregryn)
De er farlige, for de smager helt afsindigt godt.
Jeg vil i øvrigt godt slå et slag for at der laves dobbelt portion med det samme, da flapjacks forsvinder som dug for solen!
Men altså:
400 gr smør
4 spsk lys sirup (helst den engelske "Golden Syrup")
Smeltes i en dyb pande ved lav varme. Tag panden af varmen og rør følgende i:
75 gr muscovadosukker eller brun farin
225 gr havregryn
evt. 75 valnødder
evt. reven skal fra 1 appelsin
1 knsp salt.
Bland godt. Hæld blandingen i en dyb smurt bradepande - mas det godt sammen - og bag det i ovnen ved 175 grader i 20-25 min eller til det begynder at boble i kanterne.
Lad det køle i formen så det bliver lidt fastere, og skær så firkanter ud. Når blandingen er stiv nok afkøles de på en bagerist!
Det kan godt tage et stykke tid før de bliver faste nok, der er meget smør som skal stivne!
Som et ekstra pift kan hjørnerne dyppes i smeltet chokolade!
Og i år vil jeg lave flere smagsvarianter. Man kan jo godt drysse noget krydderi i, hvis man vil have de smager af andet end appelsin. Eller tørrede tranebær. Eller revet frisk ingefær.
Kun fantasien sætter grænser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Sig noget - så bliver jeg så glad!